Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ham, og her gjorde han Bekjendtskab med Weyse, som
var hjemmevant der. I sine før omtalte Livserindringer
fortæller Domprovstens Datter, den senere Fru Fich, at
hun, der dengang var i Kjøbenhavn for at tage
Undervisning, havde været hjemme i Roeskilde, da hendes
16de Fødselsdag d. 18de Marts 1816 fejredes der.
Morgenen efter skulde hendes Faders Vogn føre hende
tilbage til Kjøbenhavn. Hun var meget bevæget ved
Afrejsen fra det lykkelige Hjem, og, just som hun,
ganske rødøjet, stod og tog Rejsetøjet paa, kom der Bud
fra Professor Blochs, om Domprovsten ikke vilde tillade,
at to Studenter, som i de Dage havde været paa Besøg
i Rektorboligen, kjørte ind med Vognen til Kjøbenhavn.
Der blev strax svaret Ja, skjøndt Alle ønskede, at den
unge Pige kunde have kjørt alene. Et øjeblik efter kom
saa de unge Herrer, som viste sig at være Fru Blochs
Søstersøn, en af de unge Berger fra Skjoldemose, og
— Chr. Winther. De skulde strax tilvogns, og, da
Domprovsten saae, hans Datter var kjed over at vise
Studenterne sine røde Øjne, sagde han: „Ja, Du sidder
der paa det forreste Sæde! Værs’go’, mine Herrer, sæt
De Dem sammen paa det bageste!" Saa maatte de da
krybe op, og Vognen rullede bort med dem, hvorpaa
Frøken Hertz slog sit Slør ned og græd bag det tynde
Skjul.1) „Men", siger hun, „Christian Winther har nok
aldrig holdt af at se Folk græde." Han begyndte strax
J) Hun dulgte bag sit grønne Flor
de vaade Øjne og Kinder;
mens Vognen vugged i dybe Spor,
os tyst igjennem Hjærtet foer
saamange Længselsminder.
(„Annette", Sml. Digtn. V, S. 132.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
