Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som Gamle, at vi, som det hedder, kunde ganske godt
lide ham, og at han, uagtet al Uklarhed i hans hele
Væsen, med en forunderlig, næsten magisk Kraft
tillistede sig ad forskjellige Veje de forskjellige Menneskers
Velvillie, Venskab — Kjærlighed.*) En af hans bedste
Venner, der var bekjendt for sin ugenerte Oprigtighed,2)
sagde ogsaa engang i min og Fleres Overværelse til
ham: „Jeg veed og begriber ikke, Felix, hvoraf det
kommer, at jeg og Saamange kunne saagodt lide Dig;
der er dog egentlig ikke Meget ved Dig!“ Dengang
forstod jeg det heller ikke; men senere, troer jeg, er det
blevet mig klart. Han var aldrig Hvad man i daglig
Tale kalder paatrængende; han nærmede sig yderst
sjældent først til nogen Enkelt af sine Omgivelser. Han
syntes af et naturligt Instinkt — thi Frugt af Reflexion
og Erfaring kunde det dengang ikke være — at vide,
hvormeget det Halvskjulte, det Gaadefulde, især, naar
det synes at gjemme noget Mærkeligt, pirrer de fleste
Menneskers Nysgjerrighed, lokker dem hid for at hæve
J) Andensteds i samme Fortælling siges der om Felix: „Det var
en af Gjenstandene for hans umættelige Forfængelighed at kunne
om-gaaes og tækkes alle Mennesker, af hvad Stilling, Forhold eller
Dannelse de end vare; og det lykkedes ham ogsaa i Almindelighed trods
den Selvovervindelse, det ofte kostede ham, trods de mange kjedelige
Timer, det beredte ham, idetmindste for en kort Tid at indtage Alle,
som han lagde an paa, ved en vis paatagen naiv Godmodighed og
en dyb Forstillelse, der strakte sig i alle Retninger, som det
selskabelige Samliv kan tage, og som skjulte det højst Mangelfulde i hans
overfladiske Dannelse og det Hule, Egoistiske i hans Karakter.
Som en Følge heraf var især saadanne Menneskers Omgang ham
kjær, hvis Stilling i Livet ikke lod dem skue meget dybt eller ane
hans Mangler, og som altsaa, idet de kun betragtede den skinnende
Yderside hos ham, ideligen enten fandt sig smigrede ved hans
Omgang eller ved deres Opmærksomhed og Roes nærede og kildrede
hans Forfængelighed." (Sml. Digtn. IX, S. 129). 2) Poul Mølleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
