Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dig, udtryksfuld og ungdomsrød; han var meget
velskabt, elegant og dog muskuløs, med smukt formede
smaa Hænder og Fødder, heelt igjennem behagelig af
Ydre, saa man kan forstaa, at han maatte være
tiltrækkende.
Hver Formiddag spiste han Frokost inde hos
Re-gensens Økonom Meller; der sad han da altid ved
Vinduet og saae ud paa Gaden. Naar han saa var
færdig, kom han farende over paa den anden Side af
Porten til Nyerups, aldeles henrykt over en ny „Flamme",
han havde faaet. Saa var det en Fod, saa „en
guddommelig Figur“, saa et grønt Slør, der flagrede fra et
tykt, brunt Haar, saa en Maade at gaa paa, saa et
Smil, saa et Par øjne:
Der er i visse Øjne jo
en Trolddoms dybe Hjem;
de Skjønneste, de Bedste
bedaare sig ved dem1; —
Altsammen var det Iagttagelser fra økonomens
Vinduer. Han svoer paa. at han elskede
Vedkommende og aldrig vilde kunne glemme hende. „Han
tog det ej saa nøje“, som han selv — rigtignok i
en noget anden Mening — siger om „ung Verner".
Hans Hjærte var som en Granatfrugt med de utallige
Rum, hvor der er et Frø i hvert. Han sagde om sig
selv: „I mit Hjærte er der altid Flyttedag, men aldrig
Vakance." Det gik ham som Goethe, om hvem
Hay-ward siger: „Naar han ikke havde en Kvinde i sit
Hjærte, var han ikke bedre stillet end en Kirurg, der
skal til at dissekere og ikke har Noget at øve sin
Sml. Digtn. VI, S. 56.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
