Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Winther og søgte at gjøre Ulrikke Strøms Bekjendtskab
for gjennem hende at skaffe sig Adgang til Nyerups
Hus, hvor de vidste, at Winther var som hjemme.
Det gik med ham, som med Folmer Sanger, der kunde
sige:1)
Hvert Sind og hvert Hjærte
er min ydmyge Vasal;
jeg dulmer hver en Smerte,
jeg smykker Glædens Hpl.
Og Kvinderne, de sode,
ihvor jeg træder op,
mig bære huldt imøde
Liliens og Rosens Knop.
Han erfarede Sandheden af Hvad han skriver i
„Ristestenen"2): „Unger Piger smile langt hellere til en
Dagdriver, naar han er smuk og kjæk, end til den
adstadigste og dygtigste Mand, naar han mangler en af hine
vigtige Egenskaber." Og det var ikke Digteren, de
vare forelskede i, det var udelukkende hans bedaarende
Person. Hos Nyerups var han hverken æstimeret eller
feteret som Poet, der blev aldeles ikke lagt
nogensomhelst Vægt paa denne Ævne hos ham, Ny er up
fraraa-dede ham endog paa det Bestemteste at lade Noget
trykke, og Damerne anede knap, at han skrev Vers;
ja, det vil sige: de kjendte jo hans Studentervise fra
Regensgaarden og en anden, han skrev for
Regensianerne, og som blev afsungen ti\Nyerup, Aftenen før
denne i Sommeren 1821 gjorde en Sundhedsrejse til
Tyskland. Winther har ikke optaget den i nogen af
sine Digtsamlinger, og den har vel heller ikke stort
æstetisk Værd; jeg afskriver den her, fordi den kan
!) Sml. Digtn. VII, S. 54. 2) Sml. Digtn. IX, S. 272—73.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
