Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som blandt Andet indeholdt flere af Træsnittene. „Lad
mig læse det,“ sagde han og gik bort med det. Snart
efter tilbageleverede han det Hele med de Ord: „De
Ting kan Du meget godtvære bekjendt at lade trykke",
og saaledes blev Papirerne virkelig frelste fra
Tilintet-gjørelse.1) Det er en Scene, der svarer til den, da
Voltaire vilde brænde sin Henriade, som Præsident
Hainault frelste fra Luerne.
Om sit Forhold paa det nævnte Omraade udtaler
han sig selv saaledes2):
I lang Tid var jeg bange,
jeg gyste selv saa tidt,
naar mine lette Sange
ud flagrede saa frit.
Fra Verden fjærn og ene
jeg fulgte Hjærtets Trang;
bag Rosenhækkens Grene
helst lunt jeg sad og sang.
Men snart jeg hørte sige:
„Han synger ganske net!“
Jeg følte , Modet stige
og Hjærtet mere let.
Saa lod jeg mig da trykke,
og saa var det forbi
med Ensomhedens Lykke
og det Skjultes Trylleri.
Thi, skjøndt jeg havde Glæde
og næsten ingen Sorg
af Hvad jeg monne kvæde
i Hytte og i Borg,
var jeg dog tidt bedrøvet
og mindre fri og glad
end da, som Fugl bag Løvet,
jeg ubemærket sad.
*) Dette er meddelt mig af Chr. Winthers Stifsøn Henry
Wer-liin, til hvem W. selv har fortalt det. *) Sml. Digtn. III S. 287—88.
N. Bogh: Christian Winther. I. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
