Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hed nydelige Digte, der indtog Chr. Winther saa meget,
at han endelig vilde have hende til at udgive nogle af
dem, hvilket hun imidlertid modsatte sig. — I en
Stambog, der tilhørte Nielsine Meller, den senere Fru
Knud Sidenius, skrev han Følgende:
Skibet kostelig ladet — ved Livets venligste Medbør
føre Dig blidelig frem, pløjende Tidernes Strøm.
Tidt Du styre som Gjæst ind i Glædernes kransede Havbugt,
og til Kysten med Smil lokke Dig Frugttræers Guld.
Kommer end Livets Storm og Bølgen løfter sit Skum op,
vær Du rolig og tryg! — Kjærlighed sidder til Rors,
reber Sejlet og trøster Dig, stuver Ladningen vel, og
dysser Din Sorrig i Søvn midt paa det larmende Hav.
Kostbar Ladning Du samle, som Møl og Rust ej fortære,
Tyvenes Hænder ej naa: Himlens herligste Skat!
Naar da den sidste Vagt er sejlet og Glasset skal vendes,
huldt modtage Dig da Fredens evige Hav!
Din hengivne Broder
Christian Winther.
Kjøbelev, d. 1ste Septbr. 1824.
Mest musikalsk af Døtrene var den yngste,
Rasmine, hvis Spil og Sang henrev hendes Tilhørere.
Frøken Ross skriver til mig: „I hende var Chr. Winther
forelsket. Det var mest hendes musikalske Natur,
hendes smukke Øjne og velformede, fine Hænder, der
havde fængslet ham; thi ellers var hun ikke smuk,
havde ikke nogen god Figur og beherskede den slet
ikke i sine Bevægelser, og hendes Mund var
ualmindelig stor. Men, sad hun ved Klaveret, som hun saa
mesterligt rørte, kunde man fristes til at kysse hendes
Kjoleflig, saa beruset blev man da i hendes Selskab".
Hun var dengang lige i Overgangsalderen fra Barn til
ung Pige, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
