Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkeviser, fremgaaer af hans S. 201—3 meddelte Brev
til Fru Rahbek.
Størst og mærkeligst var dog hans digteriske
Udbytte af Samlivet med Bønderne; det fremgaaer blandt
Andet af følgende Udtalelse, som han kommer med i
et Brev til gamle Molbech, skrevet 27nde Nov. 1833:
„Aarsagen, hvorfor vi her [i vor Literatur] faa Saalidt
af Det, som De kalder nederlandske Billeder, er - vist
blandt andre ogsaa denne, at den større Part af dette
Slags Forfattere [Hverdagshistoriernes, o. s. v.] næsten
udelukkende har erholdt Dannelse og Udvikling i
Hovedstaden, uden nogensinde at være kommen i Berøring
med de lavere Klasser i eller udenfor samme, i hvis
Liv der dog, naar man kjender det ret, rører sig en
større Mangfoldighed af poetiske Elementer, end man
nogensinde aner i Salonnerne."*)
Man ligesom seer ham til Stede i Bondestuen,,
hvorfra han fortæller os2) om „Kaffesophie", der
opvarter Husets egne Folk, deres Venner og Veninder,
Tjenestefolk og forhenværende udtjente Tyende med
alskens Sladder. Saa lege Nogle Jul eller fortælle alle
Slags Krønniker, mens Andre sætte sig til at spille Puk
om Nødder — thi dengang vare Tjenestefolk ikke saa
forfinede, at de forstod at spille Whist eller Ecarté —
og paa Bordet er der en Bolle Punsch. „Som det nu
gjærne skeer i saadanne Forsamlinger, kommer Talen
paa Gifiermaal, Kjærestehistorier, lykkelige og
ulykkelige, og andet Sligt, dertil hørende, og den gamle Hex
udkrammer da al sin Viisdom, f. Ex. om den Kunst at
*) Brevet findes paa Det kgl. Bibliotek. 2) Sml. Digtn. IX, S. 42
—44.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
