Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Skjænked mig Himlen en ung, en fuldfrisk, blomstrende Pige,
blot hendes Hjærte saa var værdigt at elskes af mit —
aldrig da spurgte jeg, om hendes Moder med Blomster paa Torv sad,
eller, udmajet med Fjer, højt i en glimrende Vogn.
Havde end Haanden ej lært at røre Klaveret og Citren,
havde en Tøddel hun ej læst af Voltair og Rousseau\
om end begloet og gloende selv, fra Amfiteatrets
Bænke hun Kotzebus’s smægtende Dramer ej seer,
stolt jeg skulde endda til mit Hjærte den Elskede trykke,
kysse jeg vilde endda ømt hendes blussende Mund.
Ære jeg ønsker mig kuns af de Hverv, hvem Ære tilkommer,
men — vorde lyksaliggjort vil jeg af Kjærlighed kun.“
Her har man den ægte Erotiker, som godt kunde
forelske sig i en Bondepige. Han holdt af hende,
saaledes som hun var, i sin egen Dragt, og yndede slet
ikke hendes Forfinelse. Bondedragten, syntes han, var
smuk og „passede i alt Fald bedst for de kraftige
Skikkelser, der se saa højst ynkelige ud, naar de falde paa
at klæde sig i fransk Kjole med Hat og Shawl“*). Om
Husmandsdatteren, der blev Officersfrue, sagde han:
Nu gik i Fløjl den unge Frue,
med Parasol, med Hat og Slør,
men ak, ej nær saa kjøn som før
i Vadmelsskjørt og Lin og Hue.2)
Andensteds fortæller han, at han er i Selskab, og
siger saa:
Da saae jeg over Gulvet skride
en Dame, grandios og svær,
udmajet, som jeg ej kan lide,
med Blomster, Flor og højt Stavær8).
*) Saml. Digtn., IX, S. 39. 2) Saml. Digtn. X, S. 93. 8) En Saml.
Vers, S. 208.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
