- Project Runeberg -  Christian Winther : et livsbillede / I. Nedstamning, Barndom og første Ungdom - Studenteraarene /
244

(1893-1901) [MARC] Author: Nicolaj Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Naar Winthers Liv i Kjøbelev altsaa i disse Aar
alligevel havde sine mørke Skygger, saa laa det deri,
at han blev tvungen til at bruge sine Ævner paa
et Omraade, hvor al hans Lyst svigtede, og det vil
igjen sige, at han maatte bruge dem fejlagtigt; Lysten
viser som oftest Ævnen. Han saae tilbage over sit Liv
og blev mismodig. I „Genrebilleder", gjennem hvilke
han tidt har givet os Indblik i sit eget Levned, lader
han Limmer synge en Sang, som skildrer Digterens
egen Stemning paa det her omtalte Punkt; han har
aabenbart tænkt paa sig selv, naar det hedder:

Fra Fred og Fryd. fra Hende,
mit Fjed jeg maatte vende
til Byen som Student.

Halvdrømmende i Staden
jeg vandred om paa Gaden
med hver en Nerve spændt.

Jeg fik ej Tid at sukke
for alt det Ny’ og Smukke,
der tog mig fast i Favn;
som Sejleren paa Bolge
jeg maatte Strømmen følge
langt fra min Lykkes Havn.

I Hvirvelen, i Vrimlen,
i Rusen og i Svimlen,
jeg tvende Kvinder saae.

Hvor var de Bægge skjønne!

Min Trofasthed at lønne
de gav mig Løfte paa.

I Ensomhed besøgte
den Ene mig, hun spøgte
og sang og favned omt;
de Greb i Lyrens Strænge
hun lærte mig, som længe
jeg selv kun havde drømt.

*) Sml. Digtn. X, S. 210-12.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:36:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chrwinther/1/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free