Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
At man ikke hjemme i Kjøbelev havde ventet
første Karakter, eller at man i alt Fald paaskjønnede, at
Examen var afsluttet med en ordentlig anden, fremgaaer
deraf, at man strax, da Budskabet om Resultatet kom,
anordnede, at der den Dag imod Sædvane skulde
trakteres med Kaffe.
Chr. Winther selv blev i Kjøbenhavn og jublede
Fremtiden imøde. Hans frigjorte Tanke og Følelse
skabte Digtene „Henrik og Else“[1] og „Christen og
Lene.“[2] Det første var hans Sejershymne efter det
vundne Slag. Særligt tænkte han maaske paa Trine
Ernst, naar han sluttede det med de berømte Linier:
For alle vakre Piger paa Danmarks grønne Vang,
der blive deres Bejler tro, jeg digted denne Sang.
Jeg synger deres Pris, til jeg lægges i min Grav;
thi dem er der, Gud ske Lov, dog endnu mange af.
Lille Cathrine!
Hvi bær’ Du det dejlige Haar,
som Dig om Kinderne slaaer,
glinsende blødt?
Siig mig, er det ogsaa Ret?
Fange mit Hjærte i Næt!
Nu har det flagret sig træt,
ja, næsten dødt!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
