- Project Runeberg -  Christian Winther : et livsbillede / II. Huslærertid - Reise til Italien - Trange tider - Lærer for Prinsesse Mariane /
3

(1893-1901) [MARC] Author: Nicolaj Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huslærertid 1825—30

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det var ni Aar siden, at Chr. Winther som en
befriet Artiumskandidat havde taget Bolig i Kjøbenhavn;
nu var han kommen videre ad Befrielsens Vej, og atter
blev Kjøbenhavn — „det kjære, fornøjelige Kjøbenhavn“,
som han kaldte det — hans egentlige Opholdssted. Den
første Tid boede han i Rosenborggade og senere paa
Ehlers’ Kollegium, hvor han — efter først der at have
været Visbys Gjæst — blev Alumnus.

Han fandt saagodtsom alle sine gamle Venner i
Studenterforeningen. Denne havde i 1825 faaet sit
bekjendte hyggelige Lokale i Boldhusgaden. Her levede
man gemytligt, uden Politik eller andet Djævelskab; det
var indtil 1830 „Æstetik, Hjærtelighed og Broderlighed,
der var Aanden her“, hvor Chr. Winther nu meget
hyppigt var en glad og velseet Gjæst. Efter sin
Tilbagekomst fra Kjøbelev spiste han hver Dag tilmiddag her
sammen med Poul Møller, C. N. David, J. H
Bredsdorff, Chr. Poulsen, Jørgen Jørgensen, F. L. B.
Zeuthen,
o. Fl.1). Af nye Venner, som han erhvervede
sig, kan nævnes den senere Læge og Forfatter baade
af historisk-topografiske og lægevidenskabelige Skrifter

1) Se Zeuthen: Mine første 25 Aar, S. 82.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:37:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chrwinther/2/0007.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free