- Project Runeberg -  Christian Winther : et livsbillede / II. Huslærertid - Reise til Italien - Trange tider - Lærer for Prinsesse Mariane /
44

(1893-1901) [MARC] Author: Nicolaj Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huslærertid 1825—30

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

handler Gyldendal og Datterdatter af den bekjendte
Professor ved Sorø Akademi Jens Kraft.

Det varede ikke længe, inden han, efter et kort
Ophold som Proprietær i Thy, tilkjøbte sig af sin
Svigerfader den allerede da højt ansete gyldendalske
Boghandel, som han stadigt bragte fremad i Agtelse og
Rigdom. Han var mild, barnlig-from, selvstændig og
beskeden, alvorlig og dygtig; han følte en dyb Trang
til for sin egen Skyld at tænke tilbunds i enhver Sag, og
navnlig Personalhistorie havde han usædvanlig grundige
og omfattende Kundskaber i; men kun sjældent tillod
hans Tilbageholdenhed ham at røbe disse, og kun Faa
vidste tilfulde, hvor lærd en Mand han egentlig var.
Hans store Ægthed skattede Alle, som vare traadte i
Forbindelse med ham, og hans Nærmeste kjendte hans
„Drift til en stundum endog spøgende, naiv og jævn
Munterhed."

Fru Deichmann var en, om end ikke betydelig,
saa dog velbegavet og elskværdig Person, „en trofast
Hustru, hvis Tilfredshed var hendes Husbonds egen,
og hvis Glæde udgjorde en stor Del af hans Sjæls Liv.M
Ægteskabet var barnløst; men Deichmanns Søster
opholdt sig der i Huset, og hun var en ualmindelig Person.
Strax, hun kom En imøde, lyste det milde, klare øje,
og man fik hendes venlige Hilsen. Indlod man sig i
Samtale med hende, fornam man snart, at hun var et
Menneske med Kløgt og Vid, „en duelig Kvinde med
en sund, kraftig Aandens og Naturens Begavelse".
Hun var livsglad, og hendes Omgang var kjærlig og
aandrig; dertil kom, at hun var en trofast og oprigtig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:37:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chrwinther/2/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free