Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huslærertid 1825—30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Hvor yppigt Tonerne fremlyner —
som en Savannas gejle Urtepragt,
ved Vaarens Tid af Slummer vakt,
saa mylre for mit Øje fæle Syner.
Natur? — Og Sandhed? — Poesi? —
I denne Op- og Nedad-Tumlen?
I denne Hylen, Brølen, Mumlen?
Kan I vel nære Jer deri? —
Paa dette usle Ordstillads?
I disse vrængede Gestalter,
hvor tusend Arlecchino-Pjalter
af Toner er den hele Stads?
Er det en sand Begejstrings Flamme,
som føder dette evig Eet og Samme?
Og denne Løgn af Ord og Klang,
er det et rigtigt Hjærtes Sang?
Skal dette være lystigt? — Det er Grin!
Er dette Suk? — Det er et Hvin!
Er dette Smerte? — Det er Krampe,
fremkaldt ved giftig tunge Dampe,
der hæve sig som fra en Gravruin,
bevoxt med spættet røde Svampe!
. . . . . . . . . . . . . . .
Ah, den Natur, den passer just
for Hjærtets Spejl, hvor Levelystens Rust
har lagt sig tykt, som Mos paa Muren,
og slettet ganske ud Naturen! —
. . . . . . . . . . . . . . .
Blaserte Hjærter! I maa rystes,
I føle ellers ej, — og Sukket,
som fordum let har Eder vugget,
maa pinefuldt nu af Jert Indre krystes;
i denne Malstrøm maa I sno og vende,
i denne grimacerte Jammer
Jert eget slappe Jeg gjenkjende,
i disse vammelsøde Fosforflammer
af en forskruet Elskov brænde!
Tørt er mit Øje — Kinden staaer i Brand —
Gud, hjælp — og frels mig min Forstand;
thi Tanken svimler alt paa Vanvids Rand —
min Tinding banker — Hjærtet sprænges —
o — efter Luft og Taaredug det længes! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
