Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huslærertid 1825—30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og blandt de andre fromme Gjæster
der under Korsets sikre Læ
andægtigt bøjed deres Knæ,
jeg atter høre vil min Mester.
der i sit eget Rekviem,
saa dybt, saa fuldt af himmelsk Længsel,
saa rigt paa Trøst for Hjærtets Trængsel,
har manet for vur Tanke frem
den søde Fred, som, fri fra Fængsel,
hans Sjæl nu har i Evighedens Hjem.
Aarene gik; men Winther blev sin Kjærlighed tro;
da han i 1858 digtede sit „Besøg paa Parnas" og han
der af Euterpe faaer Ordre til at synge til hendes
Akkompagnement, siger han1):
„Det blev en prægtig Salmodi
„med Weyses Tonefarver i;
„en Hymne, hellig ren og klar,
„som Tanken op til Himlen bar,
„hvor sødt i evig Juleglæde
„Gud Herrens Engleskarer kvæde".
Det tredie Hjem, som Winther stadigt søgte til
under Sommeropholdet i Lyngby, var Wexschalls y der
Sommeren igjennem boede i Ermelundshuset. Det var
Madam Wexschalls Svoger, den bekjendte E. F. C.
Bojesen, senere Rektor ved Sorø Akademi, som
indførte ham der i Huset. Winther og han vare jo
Kandidater sammen og venskabeligt forbundne. En Dag,
da Bojesen var paa Vejen ud til Ermelundshuset,
mødte han Winther, der var flot klædt i en Slags
Sømandsdragt: hvide Buxer, hvid Vest, blaa Jakke og
Straahat. Bojesen spurgte ham, om han vilde med ud
til Madam WexschalL Winther indvendte, at han jo
x) En Samling Vers, S. 19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
