Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huslærertid 1825—30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mer end nogen Anden drog dog, lidt længere hen
i Tiden, en ung Gjæst og senere Pensionær i Wexschalls
Hus Chr. Winther, og det var Johanne Louise Pdttges.
„Fra jeg var 15 Aar gammel, har han gjort umaadelig
Kur til mig", er hendes egne Ord til mig.
Bekjendt-skabet stammer fra Sommeren 1827, da hun en
Maa-neds Tid var Familien Wexschalls Gjæst i
Ermelundshuset1); men da var hun jo allerede en meget feteret
Skuespillerinde. Han havde ikke seet hende debutere
d. 14de Maj 1823 som Giovanni i Oehlenschlægers
„Correggio", hvor ellers hendes Natursandhed vilde
have begejstret ham. Derimod overværede han d. 12te
Februar 1826 den berømte Aftenunderholdning paa
Hofteatret, hvor hun og Rosenkilde udførte Poul Mellers
„Hans og Trine i Rosenborghave". Hendes graciøse
Lune og fulde Sandhed i Fremstillingen gjorde hende
her til Publikums Yndling. Den 22nde April 1826
spillede hun Trine i „Aprilsnarrene" og Ilte Juni 1827
Caroline i „De Uadskillelige". Hun udfoldede i disse
Roller, som den stadige Teatergænger Chr. Winther
har seet, „komisk Naivitet og Løjerlighed,
ungdommelig Livsglæde, elskelig Skalkagtighed, Harmoni og
Gratie, Poesi og Kraft, men fremfor Alt ægte Genialitet".
Kort efterat Winther havde gjort hendes Bekjendtskab,
glimrede hun som Verdensdamen Fru Verseuil i
Lystspillet „Fruentimmerhævn", som Agnete i „Elverhøj"
og som Julie i Shakespeares „Romeo og Julie"; denne
sidste Rolle udførte hun saa ildfuldt og sværmerisk
erotisk, at Virkningen var overordentlig. — I Slutningen
*) Se: Joh. Luise Heiberg: „Et Liv gjenoplevet i Erindringen"
I, S. 88.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>