- Project Runeberg -  Christian Winther : et livsbillede / II. Huslærertid - Reise til Italien - Trange tider - Lærer for Prinsesse Mariane /
100

(1893-1901) [MARC] Author: Nicolaj Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huslærertid 1825—30

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

foldighed af Variationer i det Tema „Kjærlighed paa
Landet“ og Bevarelsen af en stræng karakteristisk
Selvstændighed i hver af disse, end den poetiske Skjønhed
og kunstneriske Fuldendthed, hvormed de i deres ulige
Detailler ere udførte. Medens andre Forfattere af hans
Art vidtløftigt parafrasere (omskrive) Naturen, en
Situation, et Billede, nøjes Winther med, ikke tvungent,
men samvittighedsfuld, at oversætte dem i Digt. „Sjældent
eller aldrig har Virkeligheden gaaet mere ukunstlet
prydet fra Kunstens Natbord end under denne
Sanggudindes søsterlig omsorgsfulde Beskjærmelse og
smagfulde Behandling“. Denne udførlige Afhandling, som
nærmere maa eftersees i „Niordluset“, ender med at
sige, at her aabenbares „en varm Fortrolighed med
Naturen, et livligt Blik for alle Verdens smaa elskelige
Idyller i det Stille, et vist saa at sige folkevisemelodisk
Sværmeri, som dog ikke udelukker Træk af Humor og
til og med af oprømt Munterhed, samt overalt denne
Duft af en Foraarsmorgen, denne Farvetone af en
„blaa Saga“, denne „vævede Sky“ af yndigt og mildt
Behag, som man skulde tro vare laante fra Gratiernes
Skuldre“.

Man vil gjennem ovenstaaende Anmeldelser have
faaet et Begreb om, hvilken Lykke denne Winthers
første Digtsamling gjorde. Digterkongen, hans danske
Mester Oehlenschläger, udtalte privat stor Roes over
den, skjøndt han satte Poul Møllers Digte højere.
Han var aldeles henrykt over disse Linier i „Henrik
og Else“:

Der gaar den lille Ælling, saa gul og rund og ren,
„ret som en Æggeblomme, der nyligt har faaet Ben“.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:37:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chrwinther/2/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free