- Project Runeberg -  Christian Winther : et livsbillede / II. Huslærertid - Reise til Italien - Trange tider - Lærer for Prinsesse Mariane /
109

(1893-1901) [MARC] Author: Nicolaj Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huslærertid 1825—30

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han givet Søsteren Obligationer til et Beløb af 2500
Rbd. med de Ord: „Tag Du dem!“ Hun havde oftere
opfordret ham til at gjøre Testamente; men han havde
altid svaret: „Jeg kan jo give Dig Obligationer, det
har jeg Lov til“. Nu følte hun, der var bekjendt som
en mindre elskværdig „Kirsten Giftekniv“, sig
aabenbart misfornøjet ved at være bleven saa lidet betænkt
i Sammenligning med Brodersønnen. I Slutningsmødet
i Skiftet (d. 5te Dec. 1829) var Chr. Winther selv
tilstede, og Boet blev da extraderet, imod at Arvingerne
deponerede i Amtsstuen kongelige Obligationer for 6000
Rbd. til Sikkerhed for Skifteforvalteren, for det
Tilfælde, at der skulde opstaa Krav paa Grund af den
Afdødes Stilling som Medlem af Inspektionen for
Nykjøbing Hospital, Latinskole, o. s. v.1). — Der viser
sig snart Konflikter mellem de to Arvinger. Præsten
Winther har i Nykjøbing efterladt sig en Gaard, der
skal sælges, og denne byder Jfr. Borch paa. Chr.
Winther skriver da til Den, der varetog hans Sager,

1) Hermed forholdt det sig ifølge Hr. Kordegn Viggo Holms
Oplysninger saaledes: Den 18nde Dec. 1819 døde Stiftsfuldmægtig
H. H. T. Fog, der i et Par Aar havde været konstitueret
Borgmester i Nykjøbing og som saadan tilligemed Pastor Rasmus Winther
Medlem af Inspektionen for Nykjøbing Hospital og tillige
Regnskabsfører for denne Stiftelse. Ved Revisionen af hans Regnskaber fandt
man Kassemangel, og d. 23nde April 1829 anmeldtes en Fordring
til Hospitalets Kasse paa noget over 3000 Rbd. Saa døde Pastor
Winther; man lagde Beslag paa de 6000 Rbd., i 1834 sagsøgte
Hospitalsdirektionen (Stiftamtmanden og Biskoppen) baade Fogs og
Winthers Bo, og d. 1ste Juni 1835 dømtes ved Falsters Birketing
Fogs Bo til Erstatning; men for Winthers Bos Vedkommende
afvistes Sagen som for tidlig anlagt, da Winthers Ansvar kun kunde
blive „subsidiært“ — man maatte først se, om Fogs Bo kunde
indbringe Noget. At dette senere blev behandlet med al fornøden Grun-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:37:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chrwinther/2/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free