Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huslærertid 1825—30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krigstog mod Perserne, uddelte han efter Plutarchs
Meddelelse sine rigeste Ejendele til sine Venner, og da
saaledes næsten al den kongelige Ejendom var opbrugt
og fordelt, spurgte Perdikkas\ „Men Hvad bliver da
tilovers til Dig, Konge?" Alexander saae op og
svarede: „Haabet!" — Ja, Haabet — det var ogsaa
tilbage for de her omtalte gamle Præstefolk, Haabet om
en frugtbar, lykkelig Efterslægt, gode, sunde Hjem som
stærke Samfundsbærere, Haabet om smuk Frugt fra
den gamle Stamme.
Det var Fru Møller en usigelig Beroligelse at se
alle Døtrene gifte med saa brave, dygtige Mænd;
saaledes var hendes opofrende, kjærlige Hverv jo for saa
vidt afsluttet paa det Ønskeligste. Hun havde kun een
Sorg, som udtalte sig i dette Ønske: „Gid nu ogsaa
min gode Christian var bleven Embedsmand og
lykkelig gift med en elskværdig Kone! Men den Glæde
oplever jeg vist ikke." — Gode Breve indløb fra Øster
og Vester, fra alle de unge, lykkelige Familier. Og saa
indtraf der imellem Bud om nye Verdensborgeres
Ankomst. Under Præstegaardshavens Kastanietræer legede
alt i Solskin ved Sommertide flere Smaafolk, som kom
med deres Forældre i Besøg til Hjemmet. Det var jo
et frydefuldt Syn for de Ældre1).
Under alle disse Begivenheder var Fru Meller
meget svag; men hun tog sig af Alting og vilde ikke
høre Tale om Overanstrængelse: Intet maatte mangle,
og Farvellet, naar de Kjære forlod Hjemmet, skulde
siges uden Scener: „Farvel paa et glædeligt Gjensyn,
*) Se Frøken Ross: „Skildringer af R. Møllers Liv", S. 30—33.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
