- Project Runeberg -  Christian Winther : et livsbillede / II. Huslærertid - Reise til Italien - Trange tider - Lærer for Prinsesse Mariane /
116

(1893-1901) [MARC] Author: Nicolaj Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huslærertid 1825—30

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Grene med den hvide Vinterstads*). Hendes Natur
var virksom til det Sidste, og, om hun end ikke
længer selv formaaede at udføre sin Gjerning, kunde hun
dog fra sit Leje sætte Alt i Værk. Til Frøken Ross
sagde hun: „Det er koldt, Kjære! Sørg for, at Fader
faaer det tørre Bøgebrænde ind til sig. Og har Du
husket at støbe hans Lys tykkere end dem, vi bruger?
Han maa have dem drøje, at han ikke skal pudse dem
hvert Øjeblik; han glemmer det og sidder i Tusmørke.
Du maa rigtig nu herefter gaa i mit Sted om Fader,
pudse Lys for ham og lægge godt i hans Kakkelovn.
Naar Du tier, forstyrres han ikke."

En stor Glæde havde Fru Meller, idet hendes
eneste, elskede Søn besøgte hende i Slutningen af
November Maaned 1829, efterat han havde været tilstede
ved sin Onkels Begravelse i Nykjøbing; da bankede
hendes Moderhjærte af Fryd, og i fuld Forstaaelse talte
de mangt godt Ord med hinanden. Men han maatte
snart tilbage til sin Pligt, som hun var den Sidste til
at holde ham borte fra. I Følelsen af, at det var
sidste Gang, hun saae ham, sagde hun ham nu Farvel;
men i Tankerne levede hun med ham og var i høj
Grad oprømt ved Læsningen af hans udkomne „Digte";
den blege Kind blussede, naar hun deklamerede et eller
andet Sted af dem, som ret tiltalte hende.

Allerede ved Juletid var hendes Svaghed tiltagen
i den Grad, at hun selv ventede Døden. Hun sagde
en Dag til Frøken Ross: „Du skal blive hos Fader, naar
jeg gaaer bort." Frøken Ross skriver: „Saa meget som
hun i Tanken var beskæftiget med sine fraværende
*) Sammesteds S. 38.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:37:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chrwinther/2/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free