Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huslærertid 1825—30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lagte. En Gysen foer gjennem den fine Skikkelse.
„Hu“, udbrød hun og trak Shawlet tættere om sig,
„det vil blive koldt at ligge oppe i Storstuen paa Bordet
med et Lagen over! — Hvad mener Du? — Lad os
nu faa Lys!“
Lige Dagen før hun døde, kom der et roligt
Velbefindende over hende, efterat hun i den sidste Tid
havde liidt meget paa flere Maader og ikke fundet
Hvile. (Siden Jul havde hun ligget tilsengs).
Hosteanfaldene vare ophørte og Mavesmerterne dulmede.
Hun sov lidt af og til. Da ytrede hendes Mand det
Haab, at Gud endnu vilde bevare hende Livet en Stund.
Men hun gjorde en negtende Bevægelse med Haanden
og hviskede: „Jeg veed ikke Hvad jeg skal sige derom,
lille Far! Saa skulde jeg vel paany gjennemgaa den
samme svære Strid! Nu er det Værste dog nok
over-staaet“. Derefter talede de længe sammen.. Af og til
lød dog et indtrængende Trøstens Ord højt nok til at
høres af Andre, og, som om den Døende behøvede at
styrkes i Troen paa Gjensynet og Livet efter Døden,
sagde hendes Mand med Overbeviisningens Kraft: „Vi
kan og maa tro, den almægtige Gud har ved Kristus
stadfæstet vort Haab. De salige Aander skulle udgjøre
eet Samfund i Himlen og paa Jorden".
I de sidste Par Timer, hun aandede, havde hendes
Mand sine Konfirmander at læse med. Det var strængt
Vejr og havde været meget besværligt for Børnene at
vade i Sneen over Mark og Sti, for at naa
Præste-gaarden. Nu saae han vel, at Guds Time var nær
for hende, men han meente dog, at han ikke burde
vise Børnene bort med uforrettet Sag. Saa læste han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
