- Project Runeberg -  Christian Winther : et livsbillede / II. Huslærertid - Reise til Italien - Trange tider - Lærer for Prinsesse Mariane /
151

(1893-1901) [MARC] Author: Nicolaj Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rejse til Italien 1830—31

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

især Maleren Petzholdt og Ludvig Bødtcher, som han
følte sig tiltrukken af; ogsaa Kiichler, som snart kom
fra Munchen til Rom, blev Winther en kjær
Omgangsven. Abrahams havde givet ham Anbefalingsbrev med
til den nylig omtalte Ricci, en ung romersk Digter og
Jurist, der senere blev Advokat, en kundskabsrig og
alvorlig Mand. Fra Thieles „ Thorvaldsens Levned"
er det bekjendt, hvorledes denne Ricci, der var
Thorvaldsens ivrige Beundrer og havde udgivet Digtsamlinger,
som behandlede vor store Billedhuggers berømmeligste
Værker, inspirerede ham til mange af hans Arbejder x).
Thorvaldsen havde faaet ham kjær, og Chr. Winther
delte denne Sympati; han skriver om ham til Abrahams:
„Dig maa jeg takke ret inderligt for at have givet mig
Lejlighed til at kjende ham, og jeg maa ogsaa — for
egen Retfærdigheds Skyld — ikke fortie: jeg sætter saa
megen Pris paa ham, at jeg vist ikke har forsømt eller
vil forsømme nogen Lejlighed til enten at gjøre ham
mig nyttig eller mig ham; jeg troer derved bedst at
bevise Dig min Erkjendtlighed2)“.

Endvidere havde Abrahams anbefalet ham til
Thor-valdsens og sine egne gode Venner: den i Winthers
Brev nævnte Kolonialhandler Persianis Familie, som
bestod af Mand, Kone, tre Døtre: Giulia, Virginia
{Gigia) og Lui gia, samt en Søn Fabio, der assisterede
Faderen i Forretningen. Det var hjærtelige og meget
gjæstfrie Mennesker. Moderen var en snaksom ældre
Kone, venlig og godmodig, men paafaldende styg. Den
ældste Datter Guilia var en ung Enke, mærkværdig

*) Se „Thorvaldsen i Rom", II, S. 437—44. 2) Se Breve fra

og til C. W., S. 25.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:37:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chrwinther/2/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free