Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rejse til Italien 1830—31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Farvel, Toscanas Blomsterfad;
„Ligurias Fyrstinde!
Farvel, Orangens gule Blad!
„Farvel for denne Sinde!"
„Jeg som en Draabe hurtigt gled
„ad Bjærgets stejle Pande,
„og derpaa rask det gik afsted
„i skjønne Schweizerlande®.
Da han kommer til Straszburg og bestiger Domkirkens
Taarn, siger han:
„Min Hals jeg gjorde rigtig lang
„og letted mig paa Taaen
„og kikked efter Danevang;
„men troer Du vel, jeg saa ’en!
„I Horizontens mørke Graa
„Kong Volmers Taarnespidse
„jeg syntes rigtignok jeg saae,
„men veed det ej tilvisse".
Lige saa lidt som han glemte Danmark, slap Alvilde
Miiffelmann ham af Tanke, skjøndt man vel ikke tør
paastaa, at han var hende fuldtro. Digtet „De høje
Steder" er jo sendt til Anna Mathea Aagaard paa
Iselingen, dengang omtrent 10 Aar gammel; ligesom i
Sangerhilsenen fra Kiel vare ogsaa her Forbogstaverne
A M Det, der nærmest bevirkede, at hun fik hans
Sang; Alvilde stod bagved. Derfor synger han:
Dit Minde var den gyldne Traad
mig hele Vejen fulgte,
for den jeg ingen Sorg og Graad
og ingen Latter dulgte.
Paa denne Snor, hvor jeg drog frem,
lig Perler lod sig fæste
hvert Billede, jeg bringer hjem,
men — Snoren er det Bedste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
