Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trange Tider 1831—41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forstand, kunde og kan dette fuldt ud siges om Chr.
Winther over for hele den danske Ungdom.
Alt, hvad han i disse Aar hengav sig til i de
forskjellige Krese, skulde tildels erstatte ham det Hjem,
han havde mistet hos Müffelmanns. Her var han
forøvrig endnu stadigt en hjemlig Gjæst; ingensteds kom
han hellere, og dog blev han stedse her stødt tilbage
af det Samme, som han blev tiltrukken af; hans
Forelskelse i Alvilde var ikke udslukket, men blev heller
ikke nu gjengjældt. Som i hans Regenstid maa man
atter nu sige: „Hvad hjalp det ham, at alle andre unge
Piger sværmede for ham, naar hun, den Udkaarne,
ikke ret vilde hengive sig til ham!“ Imidlertid nød
han dog — saa godt han kunde — Livet ved Alvildes
Side. Ofte var hun — og hun alene — hans Dame
paa Ballerne, og han indbød hende jævnlig med sig i
Teatrene, hvor han i første Parket var hendes udsøgte
Ridder. Han forestillede hende for sine Venner og
Veninder, blandt andre for Fru Gyllembourg. „Er det min
lille Alvilde, som saa tidt har siddet paa mit Skjød?“
udbrød den gamle Frue og betragtede den bekjendte
Skjønhed. Gyllembourgs havde nemlig i sin Tid boet
i Müffelmanns Sted i Bredgade, og de to Familier
havde da havt endel Omgang med hinanden; Alvilde
som dengang var lille, havde været Fru Gyllembourgs
Kjæledægge.
Chr. Winther lystrede Alvildes mindste Vink.
Skjøndt et af hans Digte fra den Tid ikke er skrevet
til hende, er det dog hendes Skyld, at det er blevet til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
