Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trange Tider 1831—41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hende tilbords, og hun nød da Tilværelsen ved hans
Side, eftersom hun fandt ham „ubeskrivelig fængslende
og interessant. Han vidste Saameget og forstod altid
godt at meddele sig, naar man saadan sad i al
Hyggelighed med ham; var der derimod Mange, blev han
mere tavs og ligesom bly; saa talede han ogsaa mest
sagte“. At hun var Alvildes Veninde, bevirkede
naturligviis, at han var særlig opmærksom imod hende. —
Ogsaa fra denne Periode foreligger der Breve fra
Chr. Winther til Alvilde.
Den 8nde Febr. 1833 skriver han:
Kjære Aluilde!
I nogle Aar har jeg i min Nærhed bemærket et
hemmelighedsfuldt Væsen, et Slags elskværdig lille Alf,
„neckisch, aber lieblich, som — udenat jeg kan opdage
hvorledes — sender mig snart smukke bronzerede
Blækhorn, snart vidunderlige Skrivepenne, formodentlig røvede
af Svingfjedrene paa en eller anden fabelagtig Fugl
Dphinnistan, snart nydelig broderede Læsepulte, hvor
smukke brogede Blomster spire frem mellem de tørre
Bøger — Noget, som er meget sjældent hertillands! —
Overalt, hvor jeg færdedes, paa Hav, tillands, i Dal,
paa Fjæld, i Syd, i Nord, i Kirker, Klostere og Templer,
i Huler og paa Snetoppe, forlod den mig ikke —
idetmindste ikke i Erindringen.
Vilde De maaske give mig et godt Raad, hvorledes
jeg skulde kunne faa dette liflige Væsen at se Ansigt
til Ansigt?
Jeg har jo rigtignok i Fantasien dannet mig et
Billede af Samme, og — underligt nok! — det ligner
altid paa et Haar Dem!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
