Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trange Tider 1831—41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mindes De dog: tæt herved
bar jeg Dem paa Arm afsted?
Ernestine1) jeg betænked,
hun blev stænket
op og ned;
men hun blev dog ikke vred
for min Tølperagtighed,
hun er from, hun sig bekæmped,
Vreden dæmped
hun dog ned.
Ak, men hin Lyksalighed glemmer jeg aldrig! —
„Man maa aldrig sige aldrig
„er en Ting, De veed“.
Lad os se paa „Prinsens Høj“!2)
Ej, hvor Blæsten dog gjør Støj!
Se til Svanen hist paa Søen;
rundt om Øen
bort den fløj.
Vindens Arme dristigt slaa
Dem om Silkekjolen blaa,
skjøndt forvoven han Dem favner,
ej det gavner, —
bort han maa.
Guder! Hvor det glimter! Jeg seer ’et, jeg seer ’et!
Skjørtet, hvidt, saa skjønt broderet,
som vel Nogen saae.
Gid det „Spurveskjul“3) var mit!
Se, hvor skjælmsk det leger Tit!
Rundt om Vindverne den slanke
Gren og Ranke
snoer sig blidt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
