Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trange Tider 1831—41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Se nu kun, hvor Solen den blinker heroppe
paa Kapellets gyldne Toppe
og paa Ruden der1).
Hillemænd, en Bænk til Ti,
vi kun fylde lidt deri! —
Kan man se et Belvedere
vel med mere
Fantasi?
Hele Søen for vor Fod,
Skyen rød af Solens Blod,
Landet spejlt i klare Vove,
rundt med Skove
overgroet!
Der staar nu Kapellet; hvad kan det dog være?
Gjærne brød jeg ind, paa Ære,
havde jeg blot Mod.
Skyen truer sort mod Nord
som en Fængselshvælving stor;
men mod Vest, hvor Solen hviler,
Himlen smiler,
Freden boer.
Over Søens blanke Vand
gaaer en bred og gylden Rand;
Skoven Kysten huldt omringer,
Fisken springer
fast iland.
Ned ad Bakken Heste og Køer nu stiger,
og bagefter langsomt sniger
dorsk en Bondemand.
Himlen hvælver højt sin Sal;
hør i Skoven Gjøgens Gal;
se hist Farum, Kollekolle
og det bolde
Fredriksdal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
