- Project Runeberg -  Christian Winther : et livsbillede / II. Huslærertid - Reise til Italien - Trange tider - Lærer for Prinsesse Mariane /
245

(1893-1901) [MARC] Author: Nicolaj Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trange Tider 1831—41

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til at iagttage ham paa dette Omraade, har sagt til mig:
„Han var ret Hvad jeg vilde kalde koket. Han gjorde
aldrig Kur ved flove Komplimenter, men ved fine
Pikanterier; hans Stemmes indsmigrende Lyd, hans
hele indtagende Person, hjalp ham utroligt. Jeg vil
ikke kalde ham egentlig klog; men han havde
ualmindelig fine Følehorn og forstod altid at sige Det, der
gjorde Indtryk netop paa den unge Pige, han talte
med.“ Overfor dem, han gjorde Kur til, blev han
veltalende. „Alt traadte da i Baggrunden, og kun det
liflige Billede af det Nærværende begejstrede ham. Den
samme Lidenskabelighed, der nu saa aldeles betog ham
den ham ellers egne ængstelige og snu Besindighed,
begavede ham tillige for øjeblikket med en uopholdelig
Strøm af veltalende Ord, der ellers sjældent stod til
hans Raadighed“1).

En Dag — vistnok i Dec. 1832 — var han atter
bleven afviist hos Alvilde og gik da kort efter hen hos
Rosenkildes til en saadan Mørkningsscene. Julie
Rosenkilde
var dengang en lille Pige, men huskede
tydeligt hele sit Liv igennem Hvad hun den Dag
overværede. Gamle Rosenkilde havde rejst sig fra Sofaen
og var gaaet ind i sin Stue; da hørte Julie, at
Samtalen ved Klaveret med Eet blev saa underlig urolig,
Winther lagde Haanden paa sin Pande, og i det Samme
løb Sophie Hansen ud ad den ene Dør, medens Chr.
Winther gik ind til Rosenkilde. „Jeg veed ikke Hvad
det er“, sagde han, „men jeg maa være bleven
forlovet“. „Det maa Du saa Gu’ da vide!", raabte

1) Om Felix i „Episode af et Familieliv“ (Sml. Digtn. IX, S. 154).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:37:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chrwinther/2/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free