Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trange Tider 1831—41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mit Sind er som en Hede, tom og gold,
hvor Tidslen ensom staaer i Stormens Vold.
Min Aand er som en Brønd, der før var fuld,
men nu er stoppet af det tørre Muld.
Af brændte Jord ej nogen Blomst fremgaaer;
af tørre Brønd ej Læskedrik man faaer.
Een Smerte er mit Bryst, eet Suk min Røst —
ej tør man lytte der til Sangens Lyst.
— — — — — — — — — — —
— — — — — — — — — — —
Det Træ, som ej er friskt og sommerglad,
kun bærer tørre Kvist og vissent Blad1).
Jeg havde før en Have selv,
hvor Fantasiens Himmelbue
fremlokkede ej Blomster blot,
men og Begejstrings stærke Drue;
men Haven er nu plat forødt;
thi Storm og sorte Skyer true,
saa alle Blomster blegne brat
og dukke Hovedet og grue2).
Jeg har ingen Smerte i min Sjæl;
men jeg har heller ingen Glæde;
jeg føler mig hverken ilde eller vel,
jeg kan hverken le eller græde;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
