Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trange Tider 1831—41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Det var det Almindelige, at man dømte ham
strængt og kaldte ham „en upaalidelig Kavaler“, eller
Sligt. En af de Faa, der tog hans Parti, var
Oehlenschlæger. Da den unge H. V. Kaalund engang sagde
til denne, at Chr. Winther var lovlig løs og flagrende
i sin Kjærlighed og snart var forelsket i En, snart i
en Anden, spilede Oehlenschlæger Næseborene ud, saa
de spillede, medens han udbrød: „Hvorfor skulde han
ikke have Lov til det? Hvorfor i Alverden skulde han
dog ikke have Lov til det?“1) —
Sophie Hansen hørte til de dygtige og ædle
Personer, der kunne tage en Sorg op og forarbejde den
til Næring for en rig og smuk Personlighedsudvikling.
Hendes fulde, fine Noblesse kom nu ret til at gjøre sig
gjældende. Hun lod sine Venner og Veninder af Chr.
Winthers Kres vide, at hun ikke var ulykkelig, og bad
dem, at de aldrig vilde tænke paa hende med
Beklagelse. Bitter var hun ikke — hun tog tværtimod altid
Chr. Winther i Forsvar — og der siges, at den hævede
Forbindelse dog ikke sønderrev det Agtelsesbaand, der
havde været imellem dem2). Poul Møllers vedblev
med at holde stærkt paa hende, og efter den brudte
Forlovelse kom hun ofte der. Saa døde han
pludseligt; bestyrtet derover gik hun op og bad om at maatte
se ham; aldeles uforvarende mødtes da hun og Chr.
Winther paa hver sin Side af Kisten; idet de slog
Øjnene op og saae hinanden ved den fælles Vens Lig,
rakte de hinanden Haanden over dette. Senere, da
der i Anledning af Kronprins Frederiks Formæling med
1) Kaalunds Meddelelse til mig. 2) Stemanns fornævnte
Optegnelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>