Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trange Tider 1831—41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Chr. Winther, sang ved Klaveret og til Fru
Hartmanns Melodi: „Jeg gik mig i Skoven saa ensom en
Gang“; da blev hun meget bevæget; Grethe Sidenius
tog hendes Haand, og hun tik da snart Bugt med sin
Stemning. Efter sin Hjemkomst til Kjøbenhavn tilskrev
hun Frøken Sidenius Breve, hvoraf følgende Uddrag
ville læses med Interesse:
„Kjøbenhavn d. 20nde Oktbr. 1879.
Min kjære Grethe!
Hvor underlige ere dog de Veje, Vorherre fører
sine Børn ad, og hvormegen Glæde, uventet og
uforglemmelig, skjænker han dem ikke! En saadan Glæde
regner jeg det til at have mødt Dig igjen efter
saamange, mange Aars Forløb. Dit Liv er jo i udvortes
Henseende gledet mere stille hen end mit; men, hvor
bevæget end det har været, og hvormange Taarer
skuffede Forhaabninger og brændende ønsker end have
vædet mine Øjne med — saa er mit Hjærte opfyldt af
den inderligste Taknemmelighed nu, fordi en kjærlig
Faderhaand har ledet mig til de Livskilder, der aldrig
udtørres, og som give Fred og Glæde for hele Livet. —
Hvor var det dog en yndig Tid, jeg var i Nysted!...
Naar man har levet længe i Verden og seet
mangfoldige Mennesker, lærer man nok at skjelne mellem det
Ægte og Uægte...... Man seer og hører jo Meget
i denne store, larmende By, som kan løfte og glæde;
Gud være lovet for et Hjem, hvor der er stille Lykke,
Glæde og Fred; saa kan den store Verden larme og
tumle, saa meget den vil. Et saadant Hjem har jeg!...“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
