Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trange Tider 1831—41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig til en Kres for saa pludseligt at opgive den og binde
sig til en anden. Paa denne Tid begyndte hans
Forhold til Den, der senere blev hans Hustru. —
Under Slutningen af sit Ophold paa Nørrebro havde
Chr. Winther havt den store Sorg at miste Poul Matter.
Jeg vil snart faa Lejlighed til at omtale, hvor varmt
denne sjældne Ven literært havde taget sig af sin
Stif-broders Sag, og det var i alle Henseender et stort Tab
for Winther, da Broderen d. 13de Marts 1838 lukkede
sine Øjne; thi da mistede han en Mand, der elskede
ham. Da Poul Meller i sin Tid var kommen tilbage
fra sin Chinarejse, var Regensen det første Sted, han
tyede til, og det var Chr. Winther, hvem han der søgte;
Poul Meller taler da om „Henrykkelse ved Gjensynet
af sin herlige Broder"1). Frøken P. Ross skriver til
mig: „Poul Meller var et velsignet Menneske, ogsaa i
daglig Omgang, ligesaa mandigfrom som lys og bestemt,
hvor der stod et Spørgsmaal at klare. Det var dejligt
at tale med den Mand og høre paa ham, naar han
selv tog Ordet og drøftede en Sag. Han var vistnok
Ædelstenen i den hele Familiekres. Det var i mine
Tanker en stor Ære for Chr. Winther, at denne rene
Naturkarakter holdt saameget af ham og interesserede
sig for ham som en sand og god Broder. Han elskede
Winther, saaledes som denne var, og tog ham altid i
Forsvar".
I Poul Mellers Svaghedsperiode kom Winther
dagligt til ham. Den ene Dag kunde han være sort
melankolsk og sagde da til Fru Meller: „Ja, tilgiv mig
*) Se Olsens Levnedsskildring af ham i „Efterladte Skrifter®,
1848—49 VI, S. 78.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
