Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trange Tider 1831—41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke er mindre selvtagen end Wilsters egen eller
Nogens, der hæver sin Stemme i Literaturen, og
der-paa siger han: „Dog, fordi han dømte ondt om mig,
derfor har jeg ikke tabt øjet for, at en Indignation kan
være subjektiv ædel, skjøndt den var objektiv ugrundet,
og derfor skal jeg ikke misbruge de Vaaben, som
enhver Indignation, enhver heftig Stemning, giver
Modparten i Hænde. Dette Hensyn skal — i Forening
med den Højagtelse, jeg skylder Digteren og
Videnskabsmanden Poul Meller — afholde mig fra
Gjen-mæle mod Alt, hvad der kun er at betragte som Biting
i denne Sag.“
Det, som Wilster nu først vil vadske sig ren for,
er Mistanken om, at „det nærmest har været hans
Hensigt at gjøre Digtsamlingens Pletter øjensynlige for
Publikum." Recensionen „er saa langt fra at være et
Angreb, at den snarere er en kjærlig Hyldest af
Winthers ualmindelige Talent. “
„Det er Winthers Held, at han har Sanggudindens
Gunst, saa at nogle af hans Digte hæve sig til højeste
Rang; mange — om man vil: de fleste — af hans
Digte ere udmærkede, om de end ikke staa paa øverste
Trin. Og det er dernæst Winthers Held, at hans
sande Fortjenester have mødt stor Paaskjønnelse." Efter
et fornyet Angreb paa den saa ofte debatterede Linie
„Herrer vi ere i Aandernes Rige“, „som altid synges
med lydeligst Røst af de maadeligste Studenter", siger
han: „Hvad Logik berettiger til den Paastand, at man
nedsætter en Mands Værd, fordi man kalder ham heldig,
især naar man i samme Aand siger, at hans Fortjenester
ere betydelige ?“ Wilster fralægger sig ethvert Udsagn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
