Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trange Tider 1831—41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sandt, naar Winther sagde, at „Sang og Sagn“ kun
var Optryk af adspredte Digte fra forskjellige
Lejligheder. Der nævnes derpaa en Mængde af Samlingens
fortrinlige Poemer. Saa gjøres der Bemærkninger om
rückersk Sprogkunstleri i „Min Skat“ og om poetisk
Dandysme (Spradebassevæsen), f. Ex. i „Mathildes
Hænder“. Møller begynder at skimte Winthers
Blaserthed og en kunstig Naivitet, som nærmer sig til Manér;
dog udtaler han, at der i denne Digtsamling er mange
skjønne Glimt af dens Digters Ungdomskraft og kjække
Naturlighed, som f. Ex. i „Ravnens Kvide“, „En Ven“
og mange Enkeltheder i „En Novelle“. Han siger:
„Dette, i Omfang det største af Winthers Digte, tyder
bestemt paa en Omvæltning i hans Indre, en Trang til
at udvide den poetiske Synskres og udtale sig i andre
Former; men man overraskes ogsaa her — som i
enkelte andre Digte — af en mørk Melankoli, der
begynder som en Orm at nage paa Digterens Hjærte, en
næsten fortvivlet Længsel efter et tabt Paradis.“
Disse Digtsamlingers gjennemgribende Misstemning
syntes man overalt saare lidet om. Naar Winther
spørger, hvor i Verden den Vraa er, som Sangens Fugl
nu tør bygge i, nu, da Alt gaaer paa Maskine og er
blevet materielt, naar han siger om Menneskene:
De Sangens Kunst og Strængespil
saa ringe Plads tilmaale,
at nutildags man næppe vil
den høre eller taale,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
