Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trange Tider 1831—41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ført eller dreven af en uimodstaaelig Magt eller har
fulgt en let, løselig Lyst, uden at vide, naar jeg
begyndte et Digt, naar eller hvordan det skulde ende.
En Plan! Nej, aldrig! Her er naturligviis Tale om rent
lyriske Digte.
„Jeg har altid betragtet mig som et villieløst
Redskab for en højere Magt, et Instrument, som der
er spillet paa“.
Andensteds1) siger han: „Mine Digte ere i det
Hele taget fremkomne uden Studier i dette Ords
artistiske Betydning, nedskrevne med Besvær, og siden
trykte aldeles uden Omarbejdelse eller Filen“.
Det gik Chr. Winther som Goethe med „Wilhelm
Meister“, hvilken Digtning fik Ord for at rumme
mærkelige, hverandre modstridende Meninger, som Digteren
selv stod ganske udenfor. Han sagde jo til Eckermann:
„Dette Værk hører til de mest uberegnelige Produktioner,
hvortil jeg næppe nok selv har Nøglen“. I visse
Maader kan Sligt jo i vor Tid sammenstilles med de
talrige Fortolkninger af Henrik Ibsens Værker og denne
Digters egen Stilling til disse.
Chr. Winthers og Goethes ovenstaaende Udtalelser
staa ingenlunde isolerede. Bulwer siger i „Caxtoniana“:
„Jeg troer, at Forfatternes bedste og mest
gjennemtrængende Indflydelser ere de, som de selv ikke have
været sig bevidst, idet de skrev, medens Kritikere
senere erhvervede sig Anseelse ved at opdage Hvad
Forfatteren ikke tilsigtede... Shakespeare kunde ikke
være sig sin egen Kunst bevidst. Hvormange dybsindige
Planer tillægges der ham ikke, hvorom han var aldeles
1) „Museum“ 1896 II, S. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
