Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trange Tider 1831—41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der skriver Vers“. „I de fleste andre Fag af aandelig
Vindskibelighed og Dygtighed faaer et Menneske snart
en nogenlunde nøjagtig Forestilling om, hvorvidt Det,
han udretter, er godt, slet eller middelmaadigt; men
Den, der forfærdiger Vers, synes at være aldeles ude
af Stand til at bedømme Beskaffenheden af det Tøj,
han væver, eller til at se, om de Tegninger, han
afpræger eller baldyrer derpaa, ere virkelig skjønne og
originale Skikkelser eller forslidte Efterligninger og
smagløse Mønstre. Uden Hensyn til, hvor stor hans
Begavelse end kan være paa andre af Aandens
Enemærker, kan han dog sættes i Klasse med de mest
sløve og stærblinde Selvbedragere, naar han skal fælde
Dom over sine egne Vers“. Som Exempler paa, hvor
lidet Digtere have været i Stand til at bedømme deres
egne Frembringelsers indbyrdes Fortjenester, nævner
han Milton, som foretrak sit „Gjenvundne Paradis“ for
sit „Tabte Paradis“, Byron, som satte sine Efterligninger
af Pope højere end „Childe Herold“ eller „Korinths
Belejring“, Campbell, som nærede en mere
selvbehagelig Forkjærlighed for „Theodoric“ end „Gertrude of
Wyoming“, og Goethe, som foretrak anden Del af
„Faust“ for første. Fra den danske Literatur kunde
disse Exempler forøges mange Gange; saaledes skal
Den, det her gjælder om, Chr. Winther, have foretrukket
sine Oversættelser efter Heine for — ja, maaske for
„Træsnittene“, hvilke han jo vilde brænde, ligesom
Virgil meente, at hans „Æneide“ ikke var tilstrækkelig
filet og udarbejdet for Efterslægten, og ønskede, at den
skulde tilintetgjøres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>