Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trange Tider 1831—41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Erindring Deres mig i Sommer givne Løfte i Oktober
Maaned at skaffe mig Beløbet for den bjerringske
Obligation og føjer til — hvis De ellers vil og kan
tro mig — at jeg, hvis jeg ikke erholder disse Penge,
senest hen mod Maanedens Slutning, vil stedes i
den græsseligste Forlegenhed. Ved Gud i Himlen, jeg
veed da hverken ud eller ind! Derfor beder og
besværger jeg Dem, hvis De ikke alt har tænkt paa mig,
at gjøre Deres Bedste og ikke lade mig i Stikken. Jeg
haaber paa Deres Venskab for mig, hvorpaa jeg har
seet saamange Prøver, og forbliver — med alt mit onde
Lune og min Melankoli — Deres hengivne, ærbødige
Ven Chr. Winther.“
Det næste Brev fra 13de Dec. 1834 er paa
rosenrødt Papir og med Sølvglimt i Blækket; det lyder
saaledes: „Kjære Hr. Dahlstrøm! De 80 Rbd., hvoraf kun
60 tilhørte mig, har jeg rigtigen modtaget. Jeg indseer,
at det baade var klogt og rigtigt af Dem af
Obligationens Beløb at gjøre Dem betalt for Deres
venskabe-ligen gjorte Forskud; men jeg kan ikke negte, jeg
havde dog ventet af Deres Venskab for mig, at De
dog havde ladet mig faa noget Mere; jeg havde ventet
det, siger jeg, og derfor havde jeg ogsaa ved
Modtagelsen af hine 80 Rbd. titusend Ulykker med at styre
Folk tilfreds, hvilke jeg — i Haab om at faa en
betydelig større Sum — havde henholdt til Oktober
Maaned. Dette skal forresten ingen Bebrejdelse være,
som her var paa urette Sted, men kun virke med til,
at De, saasnart det er Dem mueligt, sender mig
mine Termins-Renter efter Afdrag af de godhedsfuldt
forskudte 20 Rbd. ... Hine 20 Rbd. fradragne, troer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>