Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lærer for Prinsesse Mariane 1841–1842
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Winther befandt sig dog aabenbart naturligere og
bedre uden for Hoflivets Sfære. Under sit Ophold i
Odense havde han det Held, at en Forening af danske
Skuespillere og Skuespillerinder, af hvilke de fleste vare
hans personlige Bekjendte (Nielsen og Frue, Holst og
Frue, Phister, Chr. Foersom og Fl.) gav Forestillinger
paa Teatret der, og han kom da og besøgte dem,
hvilket vel ogsaa har været Vedkommende en
Oplivelse, da i alt Fald Nielsen kjedede sig, og hans
Hustru følte Hjemve. Teatret med Overskous
Præstationer i Anledning af Formælingen synes at have været
Winther en Gru, og Raadstueballet i samme Anledning
taler han meget mat om.
Hans private Omgang derovre var ikke stor.
Temmelig ofte kom han til Poul Mellers Enke, der med sine
Børn havde bosat sig i Odense. Han synes at have
sat megen Pris paa hende; men af hendes egen Mund
veed jeg, at hun i saa Henseende ikke rigtig gjorde
Gjengjæld; hun fandt ham noget for lapset og ærgrede
sig over hans omfattende Kurmageri. Han trængte til
Venskab og Venlighed. En Dag kom han til hende
og udstrakte sine Hænder imod hende med de Ord:
„Ikke sandt, Eline, De holder dog lidt af mig?“. Hun
svarede: „Fordi De er Poul Mellers Broder, holder
jeg endogsaa meget af Dem.“ — Et Portræt, som blev
malet af ham, medens han var i Odense, forærede han
til Fru Meller, og det besiddes nu af hendes
Svigerdatter, Enke-Oberstløjtnantinde M Hvem der har
malet det, vides ikke.
Fra Odense besøgte Winther ikke sjældent sin
Halvsøster Madam Bredsdorff i Vissenberg Præstegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>