Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjennem Brændinger til Havn 1841—48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dem takker jeg da hjærteligt
for de Syner, jeg har havt;
thi sødt-vemodigt-smerteligt
drog mig Blomsternes Kraft.
Dem takker jeg for Minderne
om Glæder og om Ve;
for Vennerne, Veninderne,
hvis Billed jeg fik se;
forVandring gjennem Moserne,
i Skov, ved Søens Bred,
for „Cachucha® og for Roserne
og al anden Venlighed.’)
Paa denne Tid var Chr. Winther ikke egentlig
alvorligt optagen af Fru Wer lun; han pirredes nok kun
af det Pikante ved at gjøre Kur til en nydelig ung
Kone. Pastorinde Augusta Nielsen, født Schack, kom
— ligesom hendes Søstre — i Werliins Hus og gik en
Dag derfra ud til Heibergs. „Jeg skal hilse Dem fra
Christian Winther", sagde hun til Fru Gyllembourg,
„jeg har lige været sammen med ham". „Hvor?*
spurgte Fruen. „Paa et Sted, hvor han kommer hver
Dag“. „Saa er han forelsket der", udbrød Heiberg.
Fru Nielsen svarede: „Det kan han næppe være, for
der er slet ingen unge Piger". „Jamen, saa er der vel
en ung Kone?" fortsatte Heiberg. Fru Nielsen svarede:
„Hende troer jeg ikke, der er Noget ved at gjøre Kur
til". Da sluttede Heiberg: „Hvor De dog er et Barn!
Veed De da ikke, at Winther allerhelst er forelsket i
unge Koner?"2)
I Sommeren 1839 laa Werliins paa Landet
iTaar-bæk, kort før man naaede Kroen. I Stedet ved Siden
af boede Phister, der havde sit Soveværelse i Gavlen
ud mod Werliins Have. Uden egentlig at ville det,
l) Sml. Digtn. II, S. 3—5. 2) Fru Nielsens Meddelelse til mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
