Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjennem Brændinger til Havn 1841—48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efterhaanden gik den Følelse, Chr. Winther nærede
for hende, over til at blive alvorligere. Allerede i 1837
bragte han gjennem Agerskov Hilsener til Werliins og
„deres nydelige smaa Dukker"1). Omtrent paa samme
Tid sendte han Fruen en ganske lille bitte Bog, i
hvilken han med en Skrift, der kun kan læses under en
stærk Lupe, tolker hende sin Følelse. Disse Digte ere
ikke tidligere offentliggjorte. „Tilegnelsen" lyder saaledes:
Her høres ingen Fløjtetone,
der Sorgen dysse kan i Blund,
kun Skrig fra Raseriets Zone,
kun Suk fra Hjærtets mørke Grund —
mit Billed, stedt i Smertens Lue~
har De nu Lyst og Mod
at se den Kval, min .ædle Frue.
saa — vær saa god!
Derefter følger :
Jeg vrider mine Hænder
den lange, lange Nat;
jeg mig paa Lejet vender
saa pinefuld og mat.
Jeg rejser mig med Kummer,
jeg lægger mig med den;
mit Hjærte ikke rummer
en anden trofast Ven.
De hemmelige Kvaler
jeg ikke røbe tør.
Mig rigeligt betaler
hvad jeg har syndet før.
Hvor kan jeg være lystig,
hvor kan jeg være fro,
hvor kan jeg være trøstig
foruden Trøst og Ro?
!) Se Breve fra og til C. W. S. 37.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
