Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjennem Brændinger til Havn 1841—48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stitsministeriet en Klage over vedkommende Byfoged,
hvem han betegnede som Sortebroder Knud, medens
han selv var Axel og Julie Valborg. Denne Klages
fornærmelige Udtryk paaførte ham en Proces, der atter
havde tilfølge, at han maatte betale en betydelig
Pengemulkt. Nu indsmigrede han sig hos Byfogeden og
indbød ham forgjæves til et splendidt Maaltid, Altsammen
i den Hensigt, at Dommen ikke skulde blive
offentliggjort, hvilket han ogsaa opnaaede. — Som Beviis paa
hans Sindelag mod den fraskilte Hustru, kan jeg
fortælle, at, da han sendte hendes kostbare Garderobe
tilbage til hende, havde han hældt Tjære i alle
Silkekjolernes Lommer. Dette fortalte Chr. Winther til Agerskov,
som svarede: „Det var en underlig Hævn; jeg kunde
have forstaaet, om han havde slaaet Dig ihjel; men
dette er jo blot barnagtigt“.
At Winther, efterat Separationen havde fundet Sted,
følte sig mere forpligtet i sit Forhold til Fru Werliin,
sees paa flere Maader. Samme Aar offentliggjorde han
sine første Digte til hende, og, skjøndt han selv mente,
at Verden ikke kunde skimte Hvem Gjenstanden for hans
Sang var, vidste altfor Mange Besked med dette
Forhold, til at det ikke skulde blive tydeligt, at Fru
Werliin var hans Muse. I Indledningsdigtet til hende
synger han:
Ak, jeg husker nok dengang,
da jeg sad i Dit Kammer
og læste Dig min Sang,
fuld af Elskovs Fryd og Jammer,
mens Dit Øjes dybe Blaa
i Taareduggen svømmed,
og Smerten bitter laa
om Din Læbe og drømmed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
