- Project Runeberg -  Christian Winther : et livsbillede / III. Gjennem brændinger til havn - Ægteskabsperioden /
31

(1893-1901) Author: Nicolaj Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjennem Brændinger til Havn 1841—48

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Min lille Henri, mindes Du
med Venlighed Din Ven endnu?

Jeg husker Dig saa grumme godt,
jeg husker Alting, Stort og Smaat!

Jeg lovte Dig — det veed Du nok? —.

at, hvis blandt Kammeraters Flok

Du Nummer Eet i Klassen blev,

jeg vilde skrive Dig et Brev

paa smukt, forgyldt Papir — ej sandt? —

med Billeder paa hver en Kant!

Men se, det Haab kun leved kort;

Du rejste jo saa hurtigt bort,
og jeg fik ikke Lov dertil.

Dog — for at trøste mig — jeg vil
nu skrive til min lille Ven
og lade, som Du var her end,
og tænke, at Du hos mig sad
og at Du ret var god og glad,
at, naar engang Du bliver stor,

Du dog skal se, jeg holdt mit Ord.

Jeg tænker tidt med Længsel paa
den Tid, jeg Dig hos Moder saae,
og Du var lystig, sprang og lo;
og alle Andre, maa Du tro,
som kjendte Dig og leve her,

Dig mindes og Dig have kjær.

Siig, husker Du, dengang vi To
gik sammen, og Du nikked, lo
til Moder, som med Ida sad
i Vinduet og saae, hvor glad
Du vandrede med mig til Bad?

Og hvor paa Gaden hist vi saae
et Bur med mange Lærker smaa,
en Lærkefa’er, en Lærkemo’er
og syv smaa Lærkebørn, jeg troer.

Og da fra Stranden saa vi kom,
hvordan vi kjøbte Kager, som
Du siden hjemme delte om?

Du seer, jeg husker Dig jo godt
og mindes Alting, Stort og Smaat.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:37:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chrwinther/3/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free