Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjennem Brændinger til Havn 1841—48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Se, Freden med sin Oliekvist
og Glemsel med sin Dvale
og Mod med Blikket selvbevidst!
Se, Trøsten nærmer sig jo hist
fra Hadbets grønne Dale.
Tro ogsaa lidt paa Kjærlighed!
Den vaager hos Din Vugge.
Ved den, paa rette Stund og Sted,
Du til en rig og evig Fred
Dit Øje skal oplukke.
Næste Nat, han synger til hende, spørger han1):
Hår Du alt længe sovet?
Ligger Du sødt i Blund?
Hviler Dit trætte Hoved?
Smiler i Fred Din Mund?
Er Din Tanke saa standset
sidst i en mild Akkord?
Søvnen valmuekranset
jog den Dig Smerten bort?
Under den hvide Kappe
slumrer Dit blonde Haar?
Ned fra Himmerigs Trappe
Drømmen saa sagte gaaer?
Maler en liflig Scene
sig for Dit anende Sind?
Ligger Din Haand, den ene,
under Din fine Kind?
Ligger ved Hjærtets Kilde
Haanden, den anden, blødt?
Dæmper den der de vilde
Smerter venligt og sødt?
O, det yndige Billed,
som for min Sans opgaaer!
Rent og purt det stillet
her i mit Indre staaer.
!) Nr. 36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
