Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjennem Brændinger til Havn 1841—48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nok Du vist Dig plage lod
af de Tanker — sønderrevne,
af de Blade — slet beskrevne —
ak — men med mit Hjærteblod!
-Som „Godmorgen" jeg dog sender
Dig eet lille Blad endnu,
mens jeg ømt i Tanken, Du,
kysser bægge Dine Hænder.
Han røber stadigt Lyst til at føre hende bort fra den
store By og fra hendes Bolig:
her midt blandt Dine Husspioner,
der øve Hundens skarpe Sans,
hvor Du, min søde Rose, troner
som Smykke i en Tornekrans.*)
Han siger2):
Paa Landet skal Du leve,
der er saa godt at bo,
Naturen evigt skifter
og har dog evig Ro.
Ud fra det skumle Stræde!
Hist er saa lyst og vidt;
tferVaarens Luft tør svæve
om Dine Kinder frit;
der tier den fule Klaffer,
der høres saa lidt til Suk,
kun Stærens Sladder lyder
og Duens Vemods-Kluk.
Os Dagen jævnt skal vandre
’ sin stille, bløde Vej,
imellem os skal ej træde
noget fremmed Ja og Nej.
Du slumrer ind ukrænket,
Du vaagner op til Fred —
og seer Dig om og finder
slet intet Men derved. —
Da Heiberg i sin Afhandling „Lyrisk Poesi “3)
omtaler Chr. Winthers „Digtninger", siger han: „Hvad den
*) Nr. 34. 2) Nr. 69. 3) Intelligensblade Nr. 26—27, 15. April
1843.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
