Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjennem Brændinger til Havn 1841—48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
døde. I et utrykt Brev (4de Juni 1835) fra Fru
Gyllem-bourg til ham takker hun for den Godhed, han har viist
Georg, i hvis unge Hjærte han havde en høj Plads. Hun
anbefaler fremdeles ham som sig selv til Winthers
Vel-villie og Overbærelse. I det her omtalte øjeblik var
han imidlertid for optagen af Fru Heibergs
Komediespil og begyndte derfor, kort efterat han havde faaet
Dødsbudskabet, at udtale sig i Extase over hendes
Kunst, hvortil hun svarede: „Ja, alt Det er nu ganske
svundet for min Bevidsthed paa Grund af dette
Sørgebud." Winther syntes fremdeles ikke at ville tage
Hensyn til denne Sorg, hvorved han krænkede de Sørgende,
som blot ønskede, han vilde gaa. De tilgav ham
egentlig aldrig senere denne hans Optræden1). Man sporer
dog allerede tidligere Noget af det Køligere i Forholdet,
naar Heiberg i sit Digt „Charlottenlund"2) raillerer over
de før omtalte Linier i Chr. Winthers Studentervise:
Herrer vi ere i Aandernes Rige,
vi er den Stamme, som evigt skal staa.
Hos Heiberg gaaer en Flok Skoledrenge om i Skoven
og synger:
Vi kom herud i Omnibus,
mens vi fik Cigarernes Patte.
Afvejen, Folk, for den vordende Rus!
I maa lære hans Værd at skatte.
Vi danne den Stamme, som evigt skal staa,
besjælet af Guddomsflammen.
En Stamme kan ej afvejen gaa,
derfor afvejen for Stammen!
!) Fru Heibergs Meddelelse til mig. 2) Poet. Skr. 1862, VIII
S. 210.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
