Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjennem Brændinger til Havn 1841—48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
600 Rbd., af hvilke der svares aarlig Rente 24 Rbd.
indtil 1850, saa afdrages der aarlig 200 Rbd. Det er
ikke uden Grund, at han synger:
I Skovens Høj sale Falken graa
tør bygge med trøstigt Mod;
men jeg har ikke en Kvist, hvorpaa
jeg hvile kunde min Fod.
Bag dunkle Buske, saa lunt i Løn,
der lægger sig Hjort og Hind;
men jeg har ikke den Tue grøn,
hvor jeg kunde svale min Kind.1)
I 1843 udgav han „Digtninger" og „Fire Noveller"
(„Skriftestolen", „En Hævn", „Et Hjærtes Gaade" og
„En Aftenscene"), i 1846 Text til „Fem og tyve
Billeder for smaa Børn" af M Rerbye, og desuden udgav
og oversatte han en hel Del andre Forfatteres Arbejder,
tildels som Feuilletoner i „Fædrelandet". — „Digtninger"
blev ikke modtagne med udelt Anerkjendelse.
„Fædrelandet" for 1843 indeholdt i sine Nummere 1154 og
1161 en udførlig Omtale af denne Bog, og Anmelderen,
som kalder sig Mb. — det var den 22aarige Chr. K. F.
Molbech — skriver i novellistisk Form. Han begynder
med at fortælle, at han — uden selv at have læst disse
Digte — gaaer hen for at give dem til en ung Pige,
Marie, i hvem han er forelsket. Senere vil han selv
læse Bogen og da raadspørge hende som et Orakel;
hvis hendes Dom om den saa er den samme som hans,
vil han heri se et Bevis for, at hun elsker ham. Da
hun faaer Bogen, klapper hun i Hænderne af Glæde
!) Sml. Digtn. III, S. 181.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
