- Project Runeberg -  Christian Winther : et livsbillede / III. Gjennem brændinger til havn - Ægteskabsperioden /
82

(1893-1901) Author: Nicolaj Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjennem Brændinger til Havn 1841—48

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ham, men dog, udenat han er forlokket af dennes
frivole Letsindighed. — Endelig peges der paa den
„Delikatesse", Winther viser ved Udvalget af sine Digte;
medens andre af hans Samtids Digtere levere deres
Læsere Avner og Korn i een Blanding, giver Winther
kun Kjæme; han kjender nøje sine Kræfter og
Grænd-seme for sin poetiske Virksomhed, og han har altid i
sine tidligere Digtsamlinger viist Takt nok til at skaane
Publikum for de blot subjektive Udgydelser af en eller
anden Sindsstemning uden almindelig poetisk Værdi,
saadanne, som alle Digtere frembringe, men kun de
færreste holde inden for sine egne fire Vægge; „Hvem
bryder sig dog, naar Alt kommer til Alt, om en Digters
Nød eller en Digters Lykke, naar den ikke er et Billede
af Livet?“ Chr. Winthers Afholdenhed i Valget af de
Digte, han vilde trykke, har i ikke ringe Grad bidraget
til at erhverve ham hans Digterrang og vil i Fremtiden
bidrage til at bevare den og holde hans Poesi som en
ægte, uforfalsket Vare i Pris hos kommende Slægter.
Aldrig vil han blive ulæst, aldrig henviist til Antologier,
Lingvister og andre Forskere; dertil er han ved sin
poetiske Nationalitet altfor populær. Om han end selv
vilde lægge an paa at ødelægge sit Digterrenommé og
slaa sig ihjel, saa kan han ikke dette; han maa
vedblive med at leve som — nej, ikke som en
Evighedsblomst; thi dette Visne, Ufriske har han ikke; men som
Vedbenden, der altid er grøn og sund, og som i lette,
graciøse Slyngninger snoer sig op ad Egens Stamme;
saaledes vil han holde sig ilive ved at slynge sig om
Folkestammen og drage Næring af dens Sundhed og
Saft. — Hermed ender den første Samtale.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:37:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chrwinther/3/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free