- Project Runeberg -  Christian Winther : et livsbillede / III. Gjennem brændinger til havn - Ægteskabsperioden /
98

(1893-1901) Author: Nicolaj Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjennem Brændinger til Havn 1841—48

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skueisen i Winthers Noveller, „for at bidrage Sit til at
fjærne fra Literaturen en i Ordets højere Forstand
usædelig Verdensbetragtning, der indeholder en
Beneg-telse af en moralsk Verdensorden og følgelig af den
menneskelige Frihed .... Den skjønne, geniale
Fremstilling, denne Livsanskuelse har modtaget i disse
[Noveller og i „Digtninger"], indeholder kun for Kritikken
en endnu større Opfordring til at afklæde den dens
glimrende Dragt og fremstille den i dens Nøgenhed."
Hvorledes dette gjøres, tillader Pladsen ikke her at
meddele; kun skal det bemærkes, at Rasmus Schmidts
fornævnte Anmeldelse meget falder sammen med denne.
Efter at have sammenlignet „En Aftenscene" med et
hollandsk Portrætstykke, i hvis Baggrund en Udsigt er
aaben til et italiensk Landskab, og sagt: „Beskrivelsen
af den lærde Hr. Oluf Borch og Jomfru Abigael minder
om van Dycks klassiske Portrætter af de fornemme og
stadselige Herrer og Damer," slutter „Fædrelandet"s
Anmelder med følgende Ord: „Vi vente ikke at blive
udsatte for den Misforstaaelse, at vi i vor Kritik ikke have
fulgt den forlængst anerkjendte Sætning, at et
Kunstværk skal bedømmes fra Kunstens Standpunkt og ikke
fra et fremmed, f. Ex. det moralske, fordi vi bestandig
have efterviist den centrifugale Retning, Digteren har
taget fra det ene, store Centrum, hvori tilsidst hele
Tilværelsen hviler: den moralske Idé. Digteren skal ikke
prædike Moral, men uden for Kunstens Sfære hævde
den sædelige Idé, fremstille dens Triumf. Den sædelige
Idé er allestedsnærværende, og, hvor den ikke
anerkjen-des, er den tilstede som Anklager. Kunstneren kan
derfor ikke løsrive sig fra den; den er hans — som en-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:37:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chrwinther/3/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free