Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjennem Brændinger til Havn 1841—48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
wo die Brust sich frei erschlieszet,
und die freien Lufte wehen . . .
Lebet wohl, ihr glatten Såle,
glatte Herren, glatte Frauen!
Auf die Berge will ich steigen,
lachend auf euch niederschauen! *)“
De stærke politiske Brydninger efter Frederik den
Sjettes Død gik Chr. Winther — som saamange af vore
andre Digtere — temmelig uænsede forbi. Ligesom
Goethe havde han ingen Interesse for Døgnets Politik
og sagde med denne Mester, at alle politiske
Uroligheder lægge Hindringer ivejen for Kulturen. Ligesom
Goethe „troede han ikke paa Folkets Ævne til at styre
og følte Afsky for Frihedsapostlene, da de alle søge
Tøjlesløshed." Hvad der skete i Frankrig efter
Julidagene 1830 fik ikke noget egentligt Sidestykke her i
Danmark. Der gav Poeter som Lamartine, Victor
Hugo og Balzac sig i Politikkens Tjeneste; her kunde
man nævne Grundtvig og Ploug. Men sjældent har
Poeten viist sig dygtig som Politiker, sjældent træffer
han her Maalet. Plato viste at være en erfaren Mand,
dengang han fordrede Digterne udelukkede af
Statsstyrelsen. „Fædrelandet" udtaler sig anderledes derom;
det siger2): „Med Rette kan man undre sig over, at
en Digter, i saa lang en Aarrække som nu Tilfældet er
med Winther, kan vedblive at besynge sine
Kjærligheds-følelser for en eller anden Kvinde, i en Periode, hvor
man med Sandhed kan sige, at Øxen er lagt ved Roden
*) Heines „Harzreise*. 2) 1843 Nr. 1359.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
