Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjennem Brændinger til Havn 1841—48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Du sad hos mig paa Skibets Stavn,
Du vidste Vej til Kyst og Havn.
Du peged paa en stille Bo
og hvisked: „Der vi finde Ro!*
Og Haand i Haand, og Kind ved Kind
vi vandred sagteligt derind.
Imod os kom den lune Luft,
hel fyldt af Elskovsrosens Duft.
Og Fredens stille Engel gik
imøde os med milde Blik.
Hver Lænke brast, som Sjælen bandt,
hvert Smertens Mindeblad forsvandt.
Hver Glæde vaaged, der var glemt,
og Livets Harpe fandt vi stemt.
Og den skal klinge, mens vi glad
den lange Vandring følges ad.
Og den skal klinge, naar vi To
indtræde i den sidste Bo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
