Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsperioden 1848—76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ida, som beklædte denne Værdighed. Han siger
imidlertid i sit eget og Datterens Navn til Julie *):
Og vor Kaptajn er Du jo,
forstandig, from og kjæk,
nel mezzo del bujo*)
Du kjender ej til Skræk.
Winther viste sig ikke meget i sin Hustrus Værelser;
han opholdt sig mest i sit eget. Der kunde han flygte
bort fra Verden, naar den var ubehagelig. I sit Digt
„Til en Snegl"3) siger han til denne, at den skal være
hans Læremester;
„thi møder Noget Dig paa Vejen,
„som fjendtligt mod Dit Væsen staaer,
„tilbage i Dig selv Du gaaer,
„hvor Du er ene og Din egen.“
Han holdt sig — ligesom Wessel — „udenfor, hvor der
er Trængsel". Som alle ideelt anlagte Naturer søgte og
elskede han Ensomhed og Stilhed. Han synger4):
O Stilhed! Tankerige Ord,
saa vækkende som Sangens Muse!
En Magt lig Druens i Dig boer
til sødt mit Hjærte at beruse.
Hver Blomst, min Sjæl fremlokket har,
mens næppe selv jeg ret forstod mig,
Du i Din Favn til Daaben bar,
før den blev Andres og forlod mig.
I sine Breve skriver han om sin Trang til Ensomhed, som
han egentlig fordømmer5): „Jeg kunde godt trænge til
en Vækkelse i Henseende til at holde Samkvem med
Menneskeheden; jeg har ikke benyttet eller benytter
*) En Saml. Vers S. 30. *) „Midt i Mørket0. 8) Sml. Digtn.
II, S. 117. *) Sml. Digtn. III, S. 228. 6) Breve fra og til C.W..S. 172.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
